Birgits Blandede Bolcher

Man kan blive vred, meget vred, over hvordan samfundet fungerer lige i øjeblikket. Det er synd, skidt , noget rigtigt møg, men desværre også forudsigeligt, at de mange slagteriarbejdere blev fyret i den forgangne uge. Desværre hviler deres jobs på et uholdbart eksistensgrundlag, hvor det under alle omstændigheder kun har været et spørgsmål om tid, før de forsvandt. Dansk Landbrug har hoveret og leget herremænd igennem mange år; og de har vel at mærke fået lov til det. Men nu begynder rebet at snerre, pladsen bliver for trang i vort geografisk lille land. Samtidig med en international recession har vi så, desværre for de familier, det nu arbejdsmæssigt går ud over, fået en rigtig grim øjenåbner. Nu handler det om, at vende det negative til noget positivt.

I Danmark har vi en god tradition på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer tager fredelige forhandlinger for at sikre den enkelte lønmodtager de bedste eksistensvilkår. Dette flexicurity-system er sirligt opbygget gennem sidste århundrede, og har været med til at sikre stabiliteten på det danske arbejdsmarked; og det skulle det gerne blive ved med fremover. Andre lande misunder os dette system, hvor man selv om man bliver ledig ikke nødvendigvis er fortabt. Men, når det er sagt, så må begge sider af arbejdsmarkedsforhandlingsbordet være åbne for og forholde sig til den verden vi lever i. Arbejdsgiverne er smarte og bruger mange penge på, at tilpasse virksomhederne til nutidige krav. F.eks. bygger man et kæmpestort slagteri i Horsens for at imødekomme konkurrencen fra andre lande, men også for at imødekomme krav omkring beskyttelse af miljøet. Desværre har man helt glemt, at primærproducenterne, nemlig de store industrilandbrug ikke nødvendigvis kan imødekomme miljøkravene. At de kan være effektive, det er der ingen tvivl om, men dette er oftest på bekostning af natur og dyrevelfærd.
I de faglige organisationer i dette tilfælde NNF har man til opgave at sikre sine medlemmer, ingen tvivl om dette. Men til forskel for opgaverne i sidste århundrede, hvor det handlede om den enkelte families sikkerhed og velfærd, handler det i dag ikke kun om det. I dag handler det også om at være med til at sikre kommende generationer. Den “gode gamle” arbejdskamps dage er forbi; og opgaverne er komplicerede på en helt anden måde end dengang, det var før. Det er derfor en balancegang for fagforeningerne både at støtte og sikre de enkelte medlemmer, men også at medvirke til at sikre samfundet for kommende generationer. Miljø og global opvarmning er og bliver essentielle opgaver for både arbejdsgiver og lønmodtager. Ingen kan knibe udenom ansvaret for menneskets fælles fremtid.

I Danmark var der ved årsoptællingen 1. januar lige godt 12. millioner svin. Dette er lykkeligvis et fald i svinebestanden, som desværre ikke er nært stort nok. Sammenligner vi med f.eks. Tyskland og Spanien har de ca. 26. mill. svin, så det er ikke svært at se, at der ikke er sammenhæng imellem svinebestandene og størrelsen af landbrugsarealerne.
I 2008 eksporterede Danmark 5.6 million svin, heraf var de 779.000 slagtesvin, som NNF ganske rigtigt påpeger, ligeså godt kunne have været slagtet i Danmark, når vi nu engang har haft miljøbelastningen ved disses opfostring. Der er absolut ingen ide i at sende færdige slagtedyr, hverken søer eller slagtesvin ud på lange rejser ned midt i Tyskland. Dette er hverken dyrevelfærds- eller miljømæssigt forsvarligt.
De resterende eksportsvin er enten avlsdyr eller smågrise; og her er det “filmen knækker” for NNF, hvis man mener, at disse grise skal vokse op og belaste dansk natur og grundvand, for at bevare arbejdspladserne på danske hænder. Det er usagligt og ikke særlig fremtidsorienteret, at køre frem med denne “tis i bukserne for at holde varmen” -holdning. Der må generelt skæres ned på produktionen af svin.
Danmark bliver inden længe pålagt af EU, at skærpe tilsynet med og bevarelsen af truede dyr og planter. Dette handler ikke om Morten Korch idyl, men om at bevare en biologisk mangfoldighed, så også vores efterkommere er i stand til at få mad på bordet. De skærpede krav til naturbevaring kan ikke opfyldes med den struktur landbruget har i dag. Store industribrug med millioner af svin og kæmpestore marker med ensidig planteavl til at fodre disse svin vil snart være en saga blot.

Landbrugets gæld er opgjort til 317 milliarder kroner, hvilket betyder at alle almindelige skatteborgere er med til at finansiere et erhverv, der både sviner og er ganske og aldeles urentabelt. Dette kan ikke vare ved, og der er kun en vej frem, nemlig at “lade falde, hvad ikke kan stå på egne ben”. Vel skal vi alle have mad på bordet, og dette skal produceres, men hvem siger, at vi ikke kan producere på en rentabel måde og så samtidig få sundere mad til alle. Det handler om en omlægning af de store. Vi skal have mindre og mere omstillingsparate landbrug tilbage på landkortet. Landbrug, der dyrker mange forskellige afgrøder, har stor diversitet i dyreholdet; og som forbruger mindre gødning og pesticider. Får vi flere af disse landbrug tilbage, vil der skyde nye samarbejder op imellem de mindre producenter. Samarbejde, der kommer brugerne til gavn, da der vil blive mere direkte handel ; og hvor man kan se, hvorledes dyrene lever og afgrøderne bliver dyrket. For at få dyrene slagtet vil der blive brug for masser af mindre forarbejdningsvirksomheder med lokal forankring, hvor bla. slagteriarbejderne kan finde deres plads. Ville NNF blot indse dette i stedet for at gå industrilandbrugets ærinde i et panisk forsøg på at bevare arbejdspladser, så ville meget se anderledes ud.

Det kan ikke nytte noget at politikere, arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer kun vil tænke i alternativer og langsigtede planer, når det er opgangstider. Mange fagforeninger har brystet sig af, at de vil være med til at tage det brede ansvar, da det hele gik godt. Nu må de bevise, at de også vil det, når det hele står skidt til. De må bevise deres værd, som værende garanter for en sund fremtid for ikke kun egne medlemmer, men også disse familier og kommende generationer. Evner de det, vil der fortsat være en fremtid for det danske arbejdsmarkedssystem til glæde for alle, men det fordrer, at man går i bred dialog med befolkningen og interesseorganisationer på mange niveauer, således at det, der bliver skabt er et bredt fundament, der tilgodeser de sunde interesser til gavn for os alle.

Tænk, det er gået op for selv Danmarks Fødevareminister Eva Kjer Hansen, at hendes eget kerneområde, ja faktisk hendes mands levebrød, ikke har store chancer, hvis bierne uddør. Flot, især da set i lyset af, at fysikeren Albert Einstein, der døde i 1955, engang udtalte:  “at hvis bierne forsvinder, vil menneskeheden også forsvinde”. Dette var ikke den kloge mands hovedområde, alligevel kunne han se det.  Først i november 2008 så Europarådet “lyset” omkring, at det er nødvendigt for menneskets overlevelse, at lave en redningsplan for Verdens bier. En beslutning som EKH nu forsøger at ratificere.

Bier er nyttedyr, og ca. 84 % af Verdens planter er afhængige af bestøvningen fra disse små arbejdsomme væsner. Heraf menes 76% at udgøre landbrugsafgrøder, altså den mad Verdens befolkning er så afhængig af. Alligevel har man drevet hensynsløst rov på dette lille dyrs levesteder, dvs. muligheder for at overleve.

Der kan skrives tykke bøger om, hvorfor biernes eksistens nærmer sig et endeligt, hvis ikke der gøres noget.  Da brugen af pesticider, som f.eks. DDT,  i midten af sidste århundrede virkelig tog fart, var vejen banet for biernes endeligt. Desværre kan man konstatere, at selvom DDT nu er udfaset i det meste af Verden, så er der stadig uhyre mange giftige stoffer med “fedtelskende” egenskaber, der fuldt lovligt bruges i landbrug og gartneri. De fleste insekticider og fungicider indeholder aktivstoffer, der ophober sig i levende organismers fedtvæv, påvirker fertilitet, arvemasse og fremkalder sygdomme hos det enkelte individ. Dette betyder i praksis, at jo flere gange en organisme udsættes for stoffet, des mere forgiftet bliver organismen.  Bier reagerer i denne forbindelse qua deres størrelse noget hurtigere end mennesker.

Mennesker har altid holdt bier, spist deres honning og forstået deres effekt for en rig flora. I anden halvdel af sidste århundrede blev der til Danmark importeret store mængder af en meget aggressiv men til gengæld produktiv stor gul honningbi. Denne bi kunne hurtigt udkonkurrere de små men nøjsomme brune bier, der altid har levet og formeret sig i Danmark. Resultatet er, at man nu kun har brune bier i renbestand tilbage på Læsø; og disse er stærkt truede. Dvs. mangfoldigheden af biracer i Danmark er gået tilbage i samme takt som antallet af bier.

Da bier er udstyret med en kompliceret og fintfølende “radar” til at finde vej ud og hjem, mener forskere at deres livscyklus bliver forstyrret af  elektroniske magnetfelter fra bla.  mobiltelefoner.  EU vil igangsætte forskning, for at finde ud af, hvad der især er skyld det drastiske fald i bibestandende. Klimaændringer får også en del af skylden.

Den vigtigste forudsætning for, at bierne skal overleve, er dog, at de får deres naturlige levesteder tilbage, så de ikke sulter. Dette betyder ikke nødvendigvis, at vi skal fjerne store dele af det opdyrkede land, men vi bliver nødt til at skifte retning, hvad dyrkningsform angår. Det nytter ikke noget, at have kæmpestore arealer med monokulturer, “bare” fordi det er mere økonomisk rentabelt for den enkelte landmand. Små og mere alsidige brug er det bedste bud på, at skabe en bi-venlig fauna. På de små brug dyrkes mindre markstykker og flere forskellige afgrøder, der kan være med til at brødføde bierne, der så igen kan hjælpe landmanden. På små brug findes marker og overdrev, hvor der græsser husdyr, hvilket også er med til at beskytte den lokale fauna.  Mindre landbrug er ofte økologiske ; og de der ikke er, er stadig meget mere bevidste om kun at bruge et minimum af pesticider. Derfor er  og bliver løsningen på fremtidens fødevareproblemer også set fra bi-side, mindre og mangfoldige landbrug.

Så kære Fødevareminister Eva Kjer Hansen. Det kan godt være, du mener, du har set lyset, når du vil give tilskud til biavl, men spørgsmålet er, hvilket lys det er, du har set. Det bliver aldrig til biernes fordel, hvis industrilandbruget fortsætter sin fremmarch med uendeligt store ensartede marker med korn, sprøjtet med pesticider mod svampe, insekter og ukrudt og gødsket med gylle indeholdende rester af tungmetaller og andet “guf”.

I en pressemeddelelse fra Socialdemokraterne den 17. februar i forbindelse med fyringen af godt 800 slagteriarbejdere på Danish Crown, står partiet til lyd for, at slagtesvinene skal blive i Danmark og at kommunalreformen har gjort det svært for de ”stakkels” store landbrug at få nye miljøgodkendelser igennem. Samtidig kan man i Information læse, at EU overvejer sanktioner over for Danmark, fordi der ikke er taget initiativ til at overholde habitat-direktivet fra 1992 om beskyttelse af truede planter og dyr.Direkte citeret siger pressemeddelelsen: ”Det ærgrer Bjarne Laustsen, at der køres op mod seks mio. grise ud af landet, når det ville være langt bedre at få slagtet dem på nærmeste slagteri. Hertil kommer, at regeringens kommunalreform har gjort det svært for landmændene at få nye miljøgodkendelser, der kunne gøre en forskel og især være med til både at forbedre vores miljø og dyrevelfærd samt sikre flere arbejdspladser.” http://socialdemokraterne.dk/A-Socialdemokraterne-S-beklager-fyringer-af-slagteriarbejdere-default.aspx?func=article.view&id=256433) Længere nede plæderes godt nok for, at S har en plan omkring tilskud til omskoling af arbejdskraften, men når man læser ovennævnte sekvens, kan man kun konkludere, at S sætter snævre interesser omkring beskæftigelse af en gruppe mennesker over den langsigtede plan for biodiversitetens overlevelse i dette land.

Det er meget, meget beklageligt, at recessionen i verdenssamfundet nu også rammer disse mennesker. Mange af dem kan ikke bare omplaceres, men kræver omskoling til andet erhverv. De berørte byer, hvor slagterierne nedlægges, får uden tvivl massive problemer, som tingenes tilstand er pt. Naturligvis bør man sørge for, at disse mennesker kan skaffes beskæftigelse andetsteds, men man kan ikke tilsidesætte miljøet med begrundelse i den generelle afmatning. Økonomien retter sig igen, således der atter vil blive beskæftigelse og opgangstider. Det viser historien og det siger økonomerne.

Arter af dyr og planter, der forsvinder som følge af store arealer med monokulturer, pesticider, phosphor- og kvælstofudvaskning, kan ikke ”bare” genskabes; og det går stærkt nedad bakke, hvilket det gør, fordi flertallet i Folketinget igennem de sidste mange år har ladet stå til. Iflg. en artikel i Information (http://www.information.dk/182782) er hver tredje dyre- og planteart i Danmark stærkt udryddelsestruet pga. af forureningen fra dansk landbrug, der har fået alt for frie tøjler fra politisk side. Så frie tøjler, at man har valgt at omfortolke EU´s habitatdirektiv. Man har således udpeget ”særlige følsomme områder”, hvor man har indført beskyttelse af arterne; men man har undladt at beskytte arterne i hele resten af landet. Dette er imod direktivets ordlyd, og således skyld i den situation Danmark står i nu. Når behandlingen i kommunerne ofte er langsommelig, skyldes det ikke kun Kommunalreformen, men ligeså meget, at flere Kommuner er blevet klar over, at pligten til at overholde habitat-direktivet også gælder for dem.

En væsentlig grund til, at arterne går tilbage er, som det står beskrevet i artiklen, den fortsatte udvaskning fra landbrugsjord. Det kan simpelthen betale sig at forurene. Danmark producerer 26. mill. svin om året, hvilket må siges at være noget af en industri set i forhold til vores størrelse. Disse mange svin skal have rigtig meget foder, hovedsaligt kornprodukter. Dette produceres på større og større marker, for at gøre det nemt at så, gødske, sprøjte og høste. Des flere store og ensartede marker, der bliver, des mindre plads og muligheder bliver der for vilde planter og dyr i læbælter og langs vandløb; og des fattigere natur får fremtidens generationer af mennesker. Nogle vil så måske mene, at det kan da være lige meget med al den ”vilde natur”, men vi skal jo ikke glemme, at alle de planter, vi i dag dyrker; og alle de dyr, vi har i vores stalde og på vores marker, er efterkommere af vilde arter, som mennesket har tæmmet.

Hvis man vil bremse op for tabet af biodiversitet, så skal det gøres nu; og det kan kun gøres på en måde. Mindre og alsidige landbrug skal opprioriteres og helst baseret på økologi. De små landbrug har nemlig en helt anderledes omdrift i markerne. Mindre stykker med forskellige afgrøder, vedvarende græsningsarealer, dyr der afgræsser og holder arealerne frie for uønskede planter, der ellers vil kunne tage overhånd, mindre forbrug af phosphor, kvælstof og pesticider, større vilje til at lave revirer til vildtet. Kort sagt en landbrugsform, der tilgodeser natur, miljø, dyrevelfærd, kultur, mennesker og vores efterkommere.

Så en appel til Socialdemokraterne må være, at de skal se at vågne op, og lade være med at bruge naturen som gidsel i en trist sag, som alle føler med. Det er varige løsninger for os alle, det skal handle om, ikke panikløsninger og løsrevne replikker.

I dagspressen står det mandag den 16. februar skrevet med STORE BOGSTAVER, at økologiske grise ikke fodres økologisk, og at de sikkert heller aldrig vil kunne komme til det. Helt ærligt, der er da vist meget her, der taler for, at det er rent skrivebordsarbejde, samt at visse facts omkring både dyrene og foderdyrkningen er udeladt. Det er sørgeligt, når det kun er de “halve sandheder”, der skrives, da dette er med til at vildlede meget mere end det vejleder.

Faktum er, at der i Økologireglerne, som sidst er revideret november 2008, står:

 ”En overgangsordning tillader, at du må bruge ikke-økologisk foder til dine svin, hvis du ikke er i stand til at fremskaffe udelukkende økologisk foder.

Det er en betingelse for brug af ikke-økologisk foder, at du udarbejder og ajourfører en foder-plan, der viser at den tilladte andel af ikke-økologisk foder er overholdt.

Ved man lidt om grundlæggende kemi, ved man også at pesticider, der indeholder chlorforbindelser eller lignende “livlige” grundstoffer i samme gruppe som chlor, kan medvirke til at udløse en såkaldt østrogen effekt eller andre hormonelle forstyrrelser på både mennesker og dyr. Alligvel vånder landbruget sig, fordi man nu højst sandsynligt i EU “allerede” i 2014 eller 2016 vil udfase disse giftige stoffer fra sprøjtegiftene, der bruges på vores fødevarer.

De danske landmænd finder det iflg. Landbrugsavisen “uheldigt”, at man er kommet i den såkaldte nordiske zone, vedr. fremtidige godkendelser af anvendelse af sprøjtegifte. Man er bange for, at det vil komme til at betyde, at man ikke kan få giftene til konkurrencedygtige priser, fordi zonen er lille og uinteressant for de multinationale selskaber, der sidder på giftmarkedet. Zonerne er lavet, således at gifte, der f.eks. bliver godkendt i Sverige straks vil være godkendt i Danmark og de øvrige lande inden for samme zone, hvorunder hører bla. Sverige, Finland og de baltiske lande. Det landmændene er bange for, er at de ikke kan få nye midler så hurtigt som landene i den sydligere zone. De er bange for resistens, hvis ikke de kan skifte imellem de enkelte gifte mod bestemte skadevoldere. Se her burde alarmklokkerne så virkelig ringe hos almindelige mennesker. For hvis svamp f.eks. udvikler resistens, så betyder det jo, at de midler, som svampene bliver bekæmpet med, går ind og påvirker svampenes dna. Hvis giften kan påvirke svampens dna, hvorfor pokker skulle den så ikke også kunne påvirke menneskers dna? Jamen, her skal så lige afsløres en hemmelighed, for det gør den også. P.t. bruges der midler mod svamp og insekter i dette land, der indeholder bla. chlor, hvor der er stærke advarsler mod giftighed på etiketten. Disse midler må bruges til at behandle bla. frugt og grønt med…… vi lader den lige stå lidt.

Endnu er man ikke færdig i EU med at udrede, hvilke midler der skal på listen over østrogenlignende- hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer. Det håber man at blive færdig med inden år 2014. Problemet med disse stoffer er, at for at de kan gå ind i skadevolderne, skal de være fedtopløselige; og når de er fedtopløselige, så kan de også gå ind i menneskets celler og påvirke vores dna. Hele tiden forsøger man at udvikle nye midler, der skal gå direkte efter bestemte skadevoldere, for at undgå at skade andre. Man laver store komplicerede molekyler, hvor dele af disse er nedbrydelige med vand og bliver uskadeliggjort i jorden. Resten bliver enten “hængende” i jorden, som er det man tilstræber, for at disse kan blive nedbrudt af jordens mikroorganismer; men kraftige regnskyl eller manglende mikrobiologisk aktivitet i jorden, kan forårsage at midlerne i stedet skylles i ned i grundvandet og ud i vandløb, hvor de langsomt opløses og danner nye og til tider meget mere giftige forbindelser med mikroorganismer og f.eks. tungme<x>taller i dette for det oprindelige stof utilsigtede miljø.

Altså summa summarum…. se så at få lagt den kurs om og få udfaset alle de mærkelige kemiske forbindelser, der sammensættes i laboratorier rundt om i Verden. Brug i stedet skadevoldernes naturlige fjender og jorden egen modstandskraft samt lidt godt gammeldags landmandsskab til at dyrke jorden på en sund og fornuftig vis. Det kan jo altså ikke nytte noget, at drenge fødes med en eller ingen sten i pungen og piger går i pubertenen som 8-årige, “bare” fordi udbyttet i marken skal optimeres!

 Sørgeligt men sandt, hvis der skal være hospitalsklovne på alle danske sygehuse, skal de overleve på privat velgørenhed. Væk er den solidariske tanke omkring et værdigt liv for alle borgere, væk er ideen om, at vi har et fælles ansvar som samfund, for at borgerne får den bedst mulige behandling.

Iflg. en telefonopringning jeg fik i går formiddag, er hospitalsklovnenes virke alene afhængigt af private almisser. Dette på trods af, at man allerede for mange år siden kunne dokumentere, at børn bliver hurtigere raske, når de får lov at grine og lave sjov. Underligt samfund vi lever i.  Dvs. at en stor del af borgerne lukrerer / “lurpasser”. Hvis ikke de har lyst til at betale til fællesskabet, i dette tilfælde hospitalsklovnene, så kan de bare sige nej.  Samtidig er der i de senere år kommet flere og flere skattesænkninger og skattefradrag for dit og dat (også for støtte til hospitalsklovne) .

Hvad bliver det næste i vores sundhedsvæsen, der skal overleve på private fradragsberettigede almisser? Nåh jo, vi samler også ind til, at nogle mennesker kan blive sendt til f.eks. Tyskland og få operationer, de ikke kan få herhjemme. Samtidig sluser vi store summer over i de private klinikker, hvor man på samlebånd kan udføre specialiserede behandlinger.

Hvem bliver mon taberne? Vi kan jo prøve at lave en liste:

1. De fattigste i samfundet, der fortsat er henvist til et efterhånden udhulet offentligt sundhedsvæsen.
2. De der ikke har råd til private sundhedsforsikringer.
3. De, der ikke forstår at “sælge sig selv”, så der kommer fokus på netop deres sygdomme.
4. De der får en sygdom, der ikke er helt almindelig.
5. Forskningen i komplicerede sygdomme.

Nytteetik, når det er værst. Alt imens er udbuddet af “frelsere” voksende. Foreninger, der hævder at tale på patienternes vegne; og velstående borgere, der “køber aflad”  ved at støtte her og der.

 For få dage siden udkom Venstres folketingsgruppe med  et oplæg de kalder: “Danmark som grøn vindernation”.  I november 2008 udgav samme gruppe et oplæg med titlen: “Dansk fødevareerhverv i vækst og balance”.  Hvem husker ikke den dag Statsminister Anders Fogh Rasmussen stolt proklamerede, at han havde taget fejl; og at Venstre nu var blevet miljøets parti. Når man læser de to oplæg, kan man kun spørge, hvornår og hvordan. Begge disse propagandahæfter er gennemsyret af, hvorledes Venstres succes afhænger af industrilandbrugets netværk.

I store træk kan man sige; at Venstre da synes økologi er OK, hvis det altså kan overleve på markedsvilkår; og skulle en økologisk mark formaste sig til at fostre for meget ukrudt engang imellem, så mener Venstre, at det må være i orden, at økologen giver jorden og afgrøderne en omgang pesticider ( altså stoffer, der både kan være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende), for det kan jo ikke nytte noget, at økologens nabo, som i forvejen bruger pesticider, skal bruge endnu flere af slagsen, fordi han er nabo til en økolog. Nej det er ganske vist……

Det Venstre helt har glemt, er hvad økologi handler om.  Venstre er af den faste overbevisning, at man kan brande sig til sunde fødevarer. Men hvis Venstre i stedet for at forfalde til sprøjten, gav sig til at tænke over, om der var noget galt med landbrugsuddannelsen, som den er i dag; så kunne det være vi kom videre i fremtiden. Det kan da ikke passe, at man skal gå på en økologisk landbrugsskole, for at være sikker på at lære hvorledes samspillet imellem natur, grundvand, dyr og dyrkede arealer hænger sammen.

Venstre vil afbureaukratisere  reglerne, så de “stakkels” industrilandbrug ikke løber ind i så mange forhindringer, når de vil udvide deres fabrikker. Man vil sågar give tilladelse til, at der kan bygges svinefabrikker, uden at der er jord til at aftage gyllen. Men det har man jo også en løsning på, lader det til. For Venstre mener, at løsningen på CO2-problemet må være biogas; og som bekendt kommer den slags jo fra husdyrproduktion. Altså, man vil bygge kæmpestore husdyrfabrikker, opsamle biogassen fra disse i ledninger; og så brænde det af på biogasværker……. Uhm, der bliver rart derude på landet, når der i stedet for 25. mill. svin fremover skal være det tredobbelte, firedobbelte????

Naturligvis mener Venstre også, at der skal genmodificerede planter på danske marker. Venstre mener, de er meeeeget bedre til at beskytte naturen, da de jo vil mindske brugen af pesticider. Venstre  “glemmer” bare lige, at genmodificerede planter har det med at krydse med vilde planter, så det kan ende med, at flere ukrudtsarter, som f.eks. agerkål helt overtager den omkringliggende natur, så de efterfølgende må sprøjtes; altså hvis man har nogle pesticider, der er giftige nok. Ellers må der jo udvikles nogle nye, der er endnu skrappere, end dem der bruges i dag. For Venstre er det åbenbart ikke noget problem, at det er nogle få multinationale selskaber, der har patent på både sprøjtemidler, genmodificerede planter og såmænd også rigtig mange gammeldags forædlede planter.

Alt i alt visner Venstres grønne image ret hurtigt, når man dykker ned i deres oplæg. Det overordnede budskab er, at økonomien bestemmer, hvor grønne vi har lov til at være. Her kender man kun en version af bæredygtighed, nemlig den økonomiske. Derfor kan det også forekomme lettere uforståeligt, at man bliver ved at satse på de storlandbrug, der under de store opsving de sidste år har formået at forøge den samlede gæld til 317 mia. kr. Venstre, som er regeringsparti “glemmer” også helt, at Danmark allerede i 1992 underskrev Biodiversitetskonventionen, som forpligter alle kontraherede parter til at sikre  en bæredygtig biologisk mangfoldighed, altså en sikring af mangfoldigheden i dyr og planter både de vilde og de avlede, således det også i fremtiden er muligt at brødføde Verdens befolkning.

Det er trist, at læse sådan en omgang misk mask, der udelukkende tjener som “spil for gallerierne”, fordi Danmark i 2009 er vært for den internationale klimakonference.

“Jeg tror ikke på økologien, det er bare fis i en hornlygte”, det er en af de sætninger, man kan møde, når diskussionen står om, hvorvidt dansk landbrug skal drives økologisk. Hvis man nu i stedet sagde, hvad man ligeså godt kunne: “Jeg tror ikke på naturens kredsløb, det er bare fis i en hornlygte”, så må det da for enhver stå klart, at man herved fornægter sin egen herkomst, berettigelse og fremtid. Dette faktum kan perspektiveres både fra religiøs og naturvidenskabelig vinkel.

Hvis man ikke tror på naturens kredsløb, så fornægter man jo, at man netop selv er blevet til, som et produkt af naturlig reproduktion og selektion for levedygtige egenskaber. Er man kristen, fornægter man Guds ord om: “Af jord er du er du kommet, til jord skal du blive, af jord skal du genopstå.”

Hvad er det så, der får mange til at sige, at de ikke tror på naturens kredsløb. Tja, umiddelbart vil jeg mene, at det er fordi man kommercielt misbruger ordet økologi. Derfor er det i manges bevidsthed blevet forbundet med trends, luksusfødevarer, noget ikke alle har råd til. Det er både forkert og meget, meget synd. For alt imens de multinationaler selskaber tjener fedt på sprøjtemidler, planteforædling og genmodifikation, så svinder naturens spisekammer, altså det essentielle for liv på jorden. Mennesker bliver i den hellige kapitals magt mere og mere fremmedgjorte fra det, de selv kommer af og er dybt afhængige af. Mad og natur bliver til færdige pakker, der skal “indtages” efter et nærmere fastlagt mønster, der passer til en fortravlet hverdag.

Men prøv noget nyt, prøv at fornem naturen i dig selv, omkring dig selv og i de fødevarer, du putter i munden.

I den forgangne uge har samtlige husstande modtaget et blad udgivet af Økologisk Landsforening, der hedder  “Økologi -–sund fornuft”. I dette skrift ytrer Danmarks fødevareminister sig så om egen families madvaner formentlig på opfordring. At fødevareministeren er tvungen til at lade sig interviewe til dette skrift, er der jo nok ikke megen tvivl om; idet bladet er støttet af hendes eget ministerium. Men i artiklen på side 24, kan man “svagt” fornemme, at hun har slået sig temmelig meget i tøjret; og hun har da også flere gange formået at “skide i egen rede”. Men godt for vi andre, fordi når en fødevareminister kommer med de udtalelser, så må man vel forvente, at hun vil leve op til egne idealer fremover. 

Omkring hvorvidt familien spiser økologiske fødevarevarer, står der skrevet: ” Meget af vores frugt og grøntsager er økologiske. Det er dels for at undgå pesticidrester, men også fordi smagen bare er bedre”. Desuden består ministerens morgenbord af økologiske mælkeprodukter, havregryn og ost. Altså… det vi har med at gøre, er en fødevareminister, der driver industrilandbrug sammen med sin ægtefælle; og som samtidig forsager konventionelt frugt og grønt pga. pesticidrester. Vi lader den lige stå lidt…… Dvs. at fru minister ved altså udmærket, at frugt, grønt, korn og mælkeprodukter  bliver sprøjtet med bl.a. insekticider, som indeholder de meget aktive chlorforbindelser, der kan binde giftstoffer i fedtvævet i organismer; og som er mistænkt for at have østrogenlignende effekt på mennesker og dyr…………………..  Når Eva Kjer Hansens familie ikke spiser økologisk, så spiser de fødevarer købt lokalt, hvor kvaliteten er i orden, varer der har en historie; og hvor de ved hvordan dyrene har levet, da det betyder meget. Desuden går hun op i, at fødevarerne produceres “så naturligt som muligt”. Fruen har selv en lille hønsegård, så æggene er egen produktion. Hmmmm….. vi dvæler lige lidt ved dette afsnit. Summa summarum, skal der herfra lyde et stort og hjerteligt velkommen til det ægte og værdifulde landliv til fødevareminister Eva Kjer Hansen. Der er bestemt ingen blandt småbønder, der producerer naturlige, gode, særlige og iblandt økologiske fødevarer, der vil vrænge på næsen af, at hun nu endelig har set lyset. Tværtimod hilses et tæt og varmt samarbejde velkommen om de fælles mål, at gøre dansk landbrug til et bæredygtigt foretagende med plads til sundhed, diversitet, specialiteter og stolte “gamle” dyder, til glæde og gavn for miljøet og folkesundheden.

Ja, så kom jeg vist på. Spændende at se, hvad dette her kan føre til.

Jeg har en del meninger om både dette og hint. Nogle gange skriver jeg meget lange indlæg, men dem er det jo nærmest umuligt at få i avisernes spalter nu om dage, hvor alle de berømte og berygtede slås om “stadepladserne”.  Her kan man da ligesom selv bestemme, hvor meget man vil skrive, for at det man skriver om ikke skal blive misforstået.

Skøøøøønt!