Birgits Blandede Bolcher

Narkomaner, rygere, drankere, punkere, emuer, ludere, tyveknægte, men ikke mindst fattige og syge i u-landene  samt alle de andre forkerte hænges ud /udstilles. Børn og unge skal vide, at “sådan gør man ikke”. De behøver “naturligvis” ikke at vide, hvorfor disse mennesker er forkerte, men det er vigtigt at vide, at de er det. Derimod er de såkaldte “familierestauranter”, samtalekøkkenerne, mærkevaretøjet, de amerikanske film og så “den hemmelige millionær” symboler på alt det rigtige.

Bag hver eneste skæve eksistens kan man finde en form for svigt, men den slags er det ikke moderne at forholde sig til eller ændre. Svigter man samfundets “frie” idealer, så er man et udskud. Ingen har lyst til at vide, hvorfor eller hvordan nogle mennesker kommer så langt ud. Det er simpelthen for besværligt, når man skal passe sit arbejde og huske at skælde ud på lærere og pædagoger, når de ikke opdrager ens poder ordentligt, eller klage over man ikke får nok i støtte fra staten til dette eller hint. Endnu værre er det, hvis man føler, andre får mere i statsstøtte end en selv. Det er simpelthen for galt!

Bliver det for meget at se på de forkerte, er der kun en ting at gøre, det er at købe aflad. Det kan gøres ved at foretage en indbetaling til en passende girokonto, så man “hjælper staklerne”. Herefter skal man naturligvis sprede det “glade budskab” og evt. tilmelde sig en støttegruppe på Facebook. Så skulle den sag vist være klaret, og man kan atter kigge på “de, der selv er uden om det” på tv, for nu har man gjort sin borgerpligt.

 Sørgeligt men sandt, hvis der skal være hospitalsklovne på alle danske sygehuse, skal de overleve på privat velgørenhed. Væk er den solidariske tanke omkring et værdigt liv for alle borgere, væk er ideen om, at vi har et fælles ansvar som samfund, for at borgerne får den bedst mulige behandling.

Iflg. en telefonopringning jeg fik i går formiddag, er hospitalsklovnenes virke alene afhængigt af private almisser. Dette på trods af, at man allerede for mange år siden kunne dokumentere, at børn bliver hurtigere raske, når de får lov at grine og lave sjov. Underligt samfund vi lever i.  Dvs. at en stor del af borgerne lukrerer / “lurpasser”. Hvis ikke de har lyst til at betale til fællesskabet, i dette tilfælde hospitalsklovnene, så kan de bare sige nej.  Samtidig er der i de senere år kommet flere og flere skattesænkninger og skattefradrag for dit og dat (også for støtte til hospitalsklovne) .

Hvad bliver det næste i vores sundhedsvæsen, der skal overleve på private fradragsberettigede almisser? Nåh jo, vi samler også ind til, at nogle mennesker kan blive sendt til f.eks. Tyskland og få operationer, de ikke kan få herhjemme. Samtidig sluser vi store summer over i de private klinikker, hvor man på samlebånd kan udføre specialiserede behandlinger.

Hvem bliver mon taberne? Vi kan jo prøve at lave en liste:

1. De fattigste i samfundet, der fortsat er henvist til et efterhånden udhulet offentligt sundhedsvæsen.
2. De der ikke har råd til private sundhedsforsikringer.
3. De, der ikke forstår at “sælge sig selv”, så der kommer fokus på netop deres sygdomme.
4. De der får en sygdom, der ikke er helt almindelig.
5. Forskningen i komplicerede sygdomme.

Nytteetik, når det er værst. Alt imens er udbuddet af “frelsere” voksende. Foreninger, der hævder at tale på patienternes vegne; og velstående borgere, der “køber aflad”  ved at støtte her og der.