Birgits Blandede Bolcher

Neoliberalismen hos regeringspartierne viser nu virkelig sit sande ansigt i form af en smilende fødevareminister Eva Kjer Hansen, der både vil redde Verdens sultende befolkning, men ikke mindst sine egne kernevælgere, de i forvejen overforgældede industrilandbrug. Spørgsmålet er, om der vil være noget tilbage af Danmark om få år, hvis dette smilende ”løsgående missil” får gennemført sin såkaldte modernisering af ”lov om landbrugsejendomme”.

Landbruget står i øjeblikket med en gæld på over 350. mia. kr., en gæld der siden 1. januar i år alene er steget med 30 mia. Alligevel mener Fødevareminister Eva Kjer Hansen, at Danmarks befolkning står i grænseløs taknemlighedsgæld til dette Titanic-lignende monstrum af et erhverv, der inden for de sidste 10-15 år ikke har kunnet mønstre overskud endsige nedbringe sin gæld til resten af samfundet. For hvem er det lige, der betaler, når en virksomhed, i dette tilfælde en flok landbrug, har negative tal på bundlinien? Det gør såmænd alle de skatteydere, der kan mønstre positive indtægter enten ved lønindkomst eller selvstændig virksomhed.

Og det skete i disse dage…….., at Fødevareminister Eva Kjer Hansen stillede et endda ovenud smart og kompliceret lovforslag, L39. Smart, alene af den grund, at det er gjort så snørklet, kompliceret selvmodsigende i sine paragraffer, at lige meget hvordan man læser det, så vil tvivlen komme vennerne til gode. Bliver man alligevel i tvivl, er der i lovforslaget opbygget indtil flere passager, der giver Fødevareministeren ret til at dispensere. Altså en win – win situation for Fødevareministeren og industrilandbruget og en loose – loose situation for mindre landbrug, miljø, biodiversitet og ganske almindelige borgere i Danmark; altså alle os andre.

Fødevareministeren vil ophæve bopælspligten og give fremmede investorer, fonde osv. såvel fra ind- som udland ret til at investere i landbrugsejendomme og disses jordtilliggender. Danmarks areal er på 43.094 km², hvoraf landbrugsarealet udgør 62 %. Der, hvis den nye lov vedtages, kan sælges efter forgodtbefindende til udenlandske investorer. Hvor er det godt, vi stadig har en lov, der sikrer, at tyskerne ikke kan købe sommerhusgrunde i Danmark!
Ud af de samlede landbrug er det ganske vist kun 33 %, der er på over 50 ha., så disse ”stakler” på mellem 14 og 15.000 husstande / bedrifter udgør jo et mindretal, der for alt i verden må beskyttes, koste hvad det koste vil!

Ja, den neoliberale regering overgår i sandhed sig selv, med dette tiltag, Vupti fra den ene dag til den anden, er ”tavlen” visket ren og kun konturerne i form af de danske kyster, vil være tilbage, af det vi engang kaldte Danmark. Hvornår, det sker? Det afhænger af, hvornår loven bliver vedtaget.
Vort gamle Danmark skal bestå, så længe………….?

Denne artikel forfattet af en af mine gode venner er meget aktuel og fortjener derfor at blive delt med flest mulige:

Landbrugsskolerne har også et ansvar for fremtidens landbrug. 

I begyndelsen af 90’erne tog jeg uddannelsen til agrarøkonom på Næsgaard Agerbrugsskole. Allerede i en af de første lektioner, fik vi at vide at kun hver 5. af os skulle regne med at blive selvstændig landmand. Resten kunne få jobs som driftsledere på større landbrug, sælger indenfor maskiner, grovvarer og forsikring eller som rådgivere. Samtidig skulle de, der blev selvstændige, påregne en årlig tvungen vækst på 10%, for ellers ville de ikke kunne klare den. Og så skulle ingen starte med under 500 søer, 100 køer eller 300 ha.

I dag er jeg rigtig glad for, jeg tog denne uddannelse, men ligeså glad for at jeg ikke fulgte alle rådene, da jeg blev selvstændig landmand i 1999. Mange landmænd har - efter de forlod landbrugsskolen - startet hårdt ud med stor gældsætning, store besætninger og store visioner. Det var jo det, de havde lært. Men skolen havde glemt at fortælle om de mange menneskelige omkostninger – om det psykiske pres, når noteringen falder, eller når besætningen rammes af sygdom. Om konstant pres på familien, når der hele tiden skal tages hensyn til driften. Ingen landbrugsskolelærer fortalte om risikoen ved en truende tvangsauktion, opstramning på kassekredit eller skilsmisse. Heller ingen fortalte om glæden ved at drive et mindre, økologisk brug med egen gårdbutik. Ifølge landbrugsskolen var det nærmest utænkeligt at opstarte et deltidslandbrug, hvor hovedparten af indtægten blev tjent uden for bedriften. På samme måde indskrænkede undervisningen i naturpleje  sig til læplantning og beskæring.

                      Til gengæld var der meget økonomilære, og det er selvfølgelig godt. Men hvordan tackler man lige udefra kommende faktorer, som fald i noteringen, våd høst eller renteforhøjelse?

                      Der er mange områder, hvor landbrugsskolerne kunne blive bedre til at møde et moderne samfunds krav og ønsker. Men gennem de sidste 15 år har skolerne udelukkende koncentreret sig om at kæmpe mod faldende elevtal. Flere landbrugsskoler, inklusiv min egen, Næsgaard Agerbrugsskole, har måtte lukke. Af de resterende  har flere kastet sig over tvivlsomme fiduser med udenlandske landbrugselever for at hente statstilskud, som konstant giver anledning til tvivl om tilskuddets berettigelse.

                      Nu må det være på tide at de gamle skoler vågner op, og ser at der er brug  en helt ny type landmænd og dermed en helt ny landbrugsuddannelse. Fremtidens landmænd skal i meget højere grad uddannes som  landskabs- og naturforvaltere - med alt hvad det indebærer. Fag som landskabspleje, naturgenopretning og faunabeskyttelse skal vægtes mindst ligeså højt som sprøjtecertifikat,  internt landbrugsregnskab og svinets pasning. Samtidig er der et stort behov for mere undervisning i dyrevelfærd, så man helt undgår f.eks. skuldersår, klovproblemer og uacceptabelt medicinforbrug.  Der skal undervises i de sociale problemer, man kan komme ud for som landmandsfamilie. Hvad sker hvis man både mister sit hjem og sit erhverv på en gang? Samtidig må vi ikke glemme de  mennesker, der flytter ind på mindre og mellemstore ejendomme, som har et ønske og drøm om at drive landbrug i mindre skala. Til dem skal der være undervisning i ekstensiv husdyrhold, i drift af gårdbutikker og bæredygtighed. Det bliver fra disse brug, at det innovative vil komme, hvis landmændene her er ”klædt” på til fremtiden fra starten.

Agrarøkonom Henrik K. Schou

Skovhøj

Ingelstrupvej 5

4682 Tureby

I en artikel på Politiken.dk (http://politiken.dk/indland/article659200.ece)  kan man læse at Venstres Miljøminister Troels Lund Poulsen sagtens mener, der kan være plads til maaange flere svin i Danmark, end de 13 mill. vi skal stå model til lige i øjeblikket (altså 2 svin pr. indbygger). Samtidig gør han op med det han selv kalder Morten Korch idyllen. Altså mindre landbrug yt, store landbrug in!

Man kan så undre sig noget over, at en mand, der udelukkende har  uddannet sig fra gymnasiet og ellers taget turbovejen til at blive professionel politiker , kan vide så meget om, hvad der er godt for dansk landbrug. Mon han nogensinde har haft fingrene i en ægte lort?

TLP mener, at de store svineindustrier skal have mulighed for at vokse sig endnu større, og det skal “naturligvis ” være uden, at de ejer nævneværdig  jord. Næh, de skal såmænd “bare” ligge der i landskabet med deres kæmpebygninger og store siloer. Ja, man kan næsten fristes til at kalde det svineslotte, hvor svinebaronerne så kan udøve deres enevælde over lokalsamfundene og Danmarks natur.

TLP forsøger at sælge varen med miljøet som gidsel, idet han plæderer for, at det vil være meeeeget mere miljøvenligt, hvis svineindustrien “bare” får nogle skærpede krav omkring miljøbelastning. Han vil dog ikke lægge sig fast på kravgrænsen, ligesom man heller ikke af hverken Venstres oplæg “Grøn Vækst” eller TLP’s svar kan læse, hvilke miljøbelastningsindikatorer, man vil tage med og hvilke , der vil blive udeladt i udregningen af miljøbelastningen. Ligeså er al snak om dyrevelfærd forstummet i dette korstog mod de mindre og alsidige landbrug.

Rent faktisk citeres TLP direkte for at sige, at “dansk landbrug skal være en industri”. Det er jo yderst interessant, at TLP mener, han er i sin gode ret til at modsige Grundlovens prg. 74 omkring retten til lige adgang til erhverv. Dette udfald imod de mindre, alsidige, miljøvenlige, dyrevenlige og naturfremmende landbrug er og bliver en favorisering af industribrugene på bekostning af de små. Det næste bliver vel, at TLP og Venstre helt vil forbyde hold af husdyr, hvis ikke disse er pakket tæt ind i store bygninger med undertryk og slamsuger.

TLP bruger argumentet omkring biogasanlæg, som han åbenbart i gravendes alvor mener er vejen frem. Han “glemmer” helt at forholde sig til, at alle disse mange grise (måske 3, 4, 5, pr. indbygger) skal have, det der svarer til ca. 3. kg. korn om dagen, for at kunne vokse bare 1 kg. Altså vil en udvidelse af svinebestanden i Danmark komme til at betyde, at vi vil se endnu flere kæmpearealer med monokulturer, hvor der dyrkes korn og andre svinefoderafgrøder. Disse marker vil blive gødsket, så vandløbene søber til og får iltmangel. De vil også blive sprøjtet med pesticider, som f.eks. svampemidler og insektmidler, der indeholder masser af hormonforstyrrende stoffer. Der vil ikke være plads til vilde fugle, planter og andre dyr, da det ikke vil forekomme økonomisk rentabelt, at dyrke mindre arealer med naturlige læbælter imellem.

Alligevel vil der ikke i Danmark kunne dyrkes korn nok til så mange svin. Derfor vil store osende lastbiler komme til at drøne frem og tilbage over grænsen med det ene formål at fodre alle de mange svin, som så vil blive transporteret, igen i store osende lastbiler, den modsatte vej, da svineindustrien  jo som bekendt eksporterer 85 % af de svin, der produceres her i landet.

Det betyder derfor, at det ikke engang er beskæftigelsesfremmende at lave disse svineslotte, da alt er automatiseret, så der kun skal ganske få mand til at passe de mange “svinemaskiner”, der installeres. Det meste foregår pr. computerstyring, og der er meget lidt manuelt arbejde.

Det værste er, at TLP vil få held til at udradere de små og mellemstore landbrug, hvis ikke forbrugerne alias borgerne alias vælgerne siger stop hurtigst muligt.  De få mindre brug, der evt. overlever denne heksejagt fra Troels Lund Poulsens og Venstres side, vil blive brugt som gidsler til at “bevise”, at det sagtens kan gøre med industrisvineproduktion og alsidigt, miljøvenligt, dyrevenligt og naturfremmende mindre landbrug i skøn samdrægtighed.

Troels Lund Poulsen og Venstre vil da skide på de små, der snart vil blive til de få. Ligeså vil man skide på Biodiversitetskonvention, EU habitat-direktiv og andet “underligt” miljøbeskyttelse som skiftende regeringer igennem tiden har skrevet under på. Her handler det om at få befolkningen overbevist, så kernevælgerne ikke smutter. Og lur mig om ikke varen vil blive solgt med hjælp fra resten af den sorte side i Folketinget, hvis altså ikke forbrugerne vågner op og siger nok er nok. Der skal også være en fremtid, natur og sunde fødevarer til de næste generationer. Det er hermed en opfordring: “Vågn op og protester - nu!”

Man kan blive vred, meget vred, over hvordan samfundet fungerer lige i øjeblikket. Det er synd, skidt , noget rigtigt møg, men desværre også forudsigeligt, at de mange slagteriarbejdere blev fyret i den forgangne uge. Desværre hviler deres jobs på et uholdbart eksistensgrundlag, hvor det under alle omstændigheder kun har været et spørgsmål om tid, før de forsvandt. Dansk Landbrug har hoveret og leget herremænd igennem mange år; og de har vel at mærke fået lov til det. Men nu begynder rebet at snerre, pladsen bliver for trang i vort geografisk lille land. Samtidig med en international recession har vi så, desværre for de familier, det nu arbejdsmæssigt går ud over, fået en rigtig grim øjenåbner. Nu handler det om, at vende det negative til noget positivt.

I Danmark har vi en god tradition på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer tager fredelige forhandlinger for at sikre den enkelte lønmodtager de bedste eksistensvilkår. Dette flexicurity-system er sirligt opbygget gennem sidste århundrede, og har været med til at sikre stabiliteten på det danske arbejdsmarked; og det skulle det gerne blive ved med fremover. Andre lande misunder os dette system, hvor man selv om man bliver ledig ikke nødvendigvis er fortabt. Men, når det er sagt, så må begge sider af arbejdsmarkedsforhandlingsbordet være åbne for og forholde sig til den verden vi lever i. Arbejdsgiverne er smarte og bruger mange penge på, at tilpasse virksomhederne til nutidige krav. F.eks. bygger man et kæmpestort slagteri i Horsens for at imødekomme konkurrencen fra andre lande, men også for at imødekomme krav omkring beskyttelse af miljøet. Desværre har man helt glemt, at primærproducenterne, nemlig de store industrilandbrug ikke nødvendigvis kan imødekomme miljøkravene. At de kan være effektive, det er der ingen tvivl om, men dette er oftest på bekostning af natur og dyrevelfærd.
I de faglige organisationer i dette tilfælde NNF har man til opgave at sikre sine medlemmer, ingen tvivl om dette. Men til forskel for opgaverne i sidste århundrede, hvor det handlede om den enkelte families sikkerhed og velfærd, handler det i dag ikke kun om det. I dag handler det også om at være med til at sikre kommende generationer. Den “gode gamle” arbejdskamps dage er forbi; og opgaverne er komplicerede på en helt anden måde end dengang, det var før. Det er derfor en balancegang for fagforeningerne både at støtte og sikre de enkelte medlemmer, men også at medvirke til at sikre samfundet for kommende generationer. Miljø og global opvarmning er og bliver essentielle opgaver for både arbejdsgiver og lønmodtager. Ingen kan knibe udenom ansvaret for menneskets fælles fremtid.

I Danmark var der ved årsoptællingen 1. januar lige godt 12. millioner svin. Dette er lykkeligvis et fald i svinebestanden, som desværre ikke er nært stort nok. Sammenligner vi med f.eks. Tyskland og Spanien har de ca. 26. mill. svin, så det er ikke svært at se, at der ikke er sammenhæng imellem svinebestandene og størrelsen af landbrugsarealerne.
I 2008 eksporterede Danmark 5.6 million svin, heraf var de 779.000 slagtesvin, som NNF ganske rigtigt påpeger, ligeså godt kunne have været slagtet i Danmark, når vi nu engang har haft miljøbelastningen ved disses opfostring. Der er absolut ingen ide i at sende færdige slagtedyr, hverken søer eller slagtesvin ud på lange rejser ned midt i Tyskland. Dette er hverken dyrevelfærds- eller miljømæssigt forsvarligt.
De resterende eksportsvin er enten avlsdyr eller smågrise; og her er det “filmen knækker” for NNF, hvis man mener, at disse grise skal vokse op og belaste dansk natur og grundvand, for at bevare arbejdspladserne på danske hænder. Det er usagligt og ikke særlig fremtidsorienteret, at køre frem med denne “tis i bukserne for at holde varmen” -holdning. Der må generelt skæres ned på produktionen af svin.
Danmark bliver inden længe pålagt af EU, at skærpe tilsynet med og bevarelsen af truede dyr og planter. Dette handler ikke om Morten Korch idyl, men om at bevare en biologisk mangfoldighed, så også vores efterkommere er i stand til at få mad på bordet. De skærpede krav til naturbevaring kan ikke opfyldes med den struktur landbruget har i dag. Store industribrug med millioner af svin og kæmpestore marker med ensidig planteavl til at fodre disse svin vil snart være en saga blot.

Landbrugets gæld er opgjort til 317 milliarder kroner, hvilket betyder at alle almindelige skatteborgere er med til at finansiere et erhverv, der både sviner og er ganske og aldeles urentabelt. Dette kan ikke vare ved, og der er kun en vej frem, nemlig at “lade falde, hvad ikke kan stå på egne ben”. Vel skal vi alle have mad på bordet, og dette skal produceres, men hvem siger, at vi ikke kan producere på en rentabel måde og så samtidig få sundere mad til alle. Det handler om en omlægning af de store. Vi skal have mindre og mere omstillingsparate landbrug tilbage på landkortet. Landbrug, der dyrker mange forskellige afgrøder, har stor diversitet i dyreholdet; og som forbruger mindre gødning og pesticider. Får vi flere af disse landbrug tilbage, vil der skyde nye samarbejder op imellem de mindre producenter. Samarbejde, der kommer brugerne til gavn, da der vil blive mere direkte handel ; og hvor man kan se, hvorledes dyrene lever og afgrøderne bliver dyrket. For at få dyrene slagtet vil der blive brug for masser af mindre forarbejdningsvirksomheder med lokal forankring, hvor bla. slagteriarbejderne kan finde deres plads. Ville NNF blot indse dette i stedet for at gå industrilandbrugets ærinde i et panisk forsøg på at bevare arbejdspladser, så ville meget se anderledes ud.

Det kan ikke nytte noget at politikere, arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer kun vil tænke i alternativer og langsigtede planer, når det er opgangstider. Mange fagforeninger har brystet sig af, at de vil være med til at tage det brede ansvar, da det hele gik godt. Nu må de bevise, at de også vil det, når det hele står skidt til. De må bevise deres værd, som værende garanter for en sund fremtid for ikke kun egne medlemmer, men også disse familier og kommende generationer. Evner de det, vil der fortsat være en fremtid for det danske arbejdsmarkedssystem til glæde for alle, men det fordrer, at man går i bred dialog med befolkningen og interesseorganisationer på mange niveauer, således at det, der bliver skabt er et bredt fundament, der tilgodeser de sunde interesser til gavn for os alle.

Tænk, det er gået op for selv Danmarks Fødevareminister Eva Kjer Hansen, at hendes eget kerneområde, ja faktisk hendes mands levebrød, ikke har store chancer, hvis bierne uddør. Flot, især da set i lyset af, at fysikeren Albert Einstein, der døde i 1955, engang udtalte:  “at hvis bierne forsvinder, vil menneskeheden også forsvinde”. Dette var ikke den kloge mands hovedområde, alligevel kunne han se det.  Først i november 2008 så Europarådet “lyset” omkring, at det er nødvendigt for menneskets overlevelse, at lave en redningsplan for Verdens bier. En beslutning som EKH nu forsøger at ratificere.

Bier er nyttedyr, og ca. 84 % af Verdens planter er afhængige af bestøvningen fra disse små arbejdsomme væsner. Heraf menes 76% at udgøre landbrugsafgrøder, altså den mad Verdens befolkning er så afhængig af. Alligevel har man drevet hensynsløst rov på dette lille dyrs levesteder, dvs. muligheder for at overleve.

Der kan skrives tykke bøger om, hvorfor biernes eksistens nærmer sig et endeligt, hvis ikke der gøres noget.  Da brugen af pesticider, som f.eks. DDT,  i midten af sidste århundrede virkelig tog fart, var vejen banet for biernes endeligt. Desværre kan man konstatere, at selvom DDT nu er udfaset i det meste af Verden, så er der stadig uhyre mange giftige stoffer med “fedtelskende” egenskaber, der fuldt lovligt bruges i landbrug og gartneri. De fleste insekticider og fungicider indeholder aktivstoffer, der ophober sig i levende organismers fedtvæv, påvirker fertilitet, arvemasse og fremkalder sygdomme hos det enkelte individ. Dette betyder i praksis, at jo flere gange en organisme udsættes for stoffet, des mere forgiftet bliver organismen.  Bier reagerer i denne forbindelse qua deres størrelse noget hurtigere end mennesker.

Mennesker har altid holdt bier, spist deres honning og forstået deres effekt for en rig flora. I anden halvdel af sidste århundrede blev der til Danmark importeret store mængder af en meget aggressiv men til gengæld produktiv stor gul honningbi. Denne bi kunne hurtigt udkonkurrere de små men nøjsomme brune bier, der altid har levet og formeret sig i Danmark. Resultatet er, at man nu kun har brune bier i renbestand tilbage på Læsø; og disse er stærkt truede. Dvs. mangfoldigheden af biracer i Danmark er gået tilbage i samme takt som antallet af bier.

Da bier er udstyret med en kompliceret og fintfølende “radar” til at finde vej ud og hjem, mener forskere at deres livscyklus bliver forstyrret af  elektroniske magnetfelter fra bla.  mobiltelefoner.  EU vil igangsætte forskning, for at finde ud af, hvad der især er skyld det drastiske fald i bibestandende. Klimaændringer får også en del af skylden.

Den vigtigste forudsætning for, at bierne skal overleve, er dog, at de får deres naturlige levesteder tilbage, så de ikke sulter. Dette betyder ikke nødvendigvis, at vi skal fjerne store dele af det opdyrkede land, men vi bliver nødt til at skifte retning, hvad dyrkningsform angår. Det nytter ikke noget, at have kæmpestore arealer med monokulturer, “bare” fordi det er mere økonomisk rentabelt for den enkelte landmand. Små og mere alsidige brug er det bedste bud på, at skabe en bi-venlig fauna. På de små brug dyrkes mindre markstykker og flere forskellige afgrøder, der kan være med til at brødføde bierne, der så igen kan hjælpe landmanden. På små brug findes marker og overdrev, hvor der græsser husdyr, hvilket også er med til at beskytte den lokale fauna.  Mindre landbrug er ofte økologiske ; og de der ikke er, er stadig meget mere bevidste om kun at bruge et minimum af pesticider. Derfor er  og bliver løsningen på fremtidens fødevareproblemer også set fra bi-side, mindre og mangfoldige landbrug.

Så kære Fødevareminister Eva Kjer Hansen. Det kan godt være, du mener, du har set lyset, når du vil give tilskud til biavl, men spørgsmålet er, hvilket lys det er, du har set. Det bliver aldrig til biernes fordel, hvis industrilandbruget fortsætter sin fremmarch med uendeligt store ensartede marker med korn, sprøjtet med pesticider mod svampe, insekter og ukrudt og gødsket med gylle indeholdende rester af tungmetaller og andet “guf”.

I en pressemeddelelse fra Socialdemokraterne den 17. februar i forbindelse med fyringen af godt 800 slagteriarbejdere på Danish Crown, står partiet til lyd for, at slagtesvinene skal blive i Danmark og at kommunalreformen har gjort det svært for de ”stakkels” store landbrug at få nye miljøgodkendelser igennem. Samtidig kan man i Information læse, at EU overvejer sanktioner over for Danmark, fordi der ikke er taget initiativ til at overholde habitat-direktivet fra 1992 om beskyttelse af truede planter og dyr.Direkte citeret siger pressemeddelelsen: ”Det ærgrer Bjarne Laustsen, at der køres op mod seks mio. grise ud af landet, når det ville være langt bedre at få slagtet dem på nærmeste slagteri. Hertil kommer, at regeringens kommunalreform har gjort det svært for landmændene at få nye miljøgodkendelser, der kunne gøre en forskel og især være med til både at forbedre vores miljø og dyrevelfærd samt sikre flere arbejdspladser.” http://socialdemokraterne.dk/A-Socialdemokraterne-S-beklager-fyringer-af-slagteriarbejdere-default.aspx?func=article.view&id=256433) Længere nede plæderes godt nok for, at S har en plan omkring tilskud til omskoling af arbejdskraften, men når man læser ovennævnte sekvens, kan man kun konkludere, at S sætter snævre interesser omkring beskæftigelse af en gruppe mennesker over den langsigtede plan for biodiversitetens overlevelse i dette land.

Det er meget, meget beklageligt, at recessionen i verdenssamfundet nu også rammer disse mennesker. Mange af dem kan ikke bare omplaceres, men kræver omskoling til andet erhverv. De berørte byer, hvor slagterierne nedlægges, får uden tvivl massive problemer, som tingenes tilstand er pt. Naturligvis bør man sørge for, at disse mennesker kan skaffes beskæftigelse andetsteds, men man kan ikke tilsidesætte miljøet med begrundelse i den generelle afmatning. Økonomien retter sig igen, således der atter vil blive beskæftigelse og opgangstider. Det viser historien og det siger økonomerne.

Arter af dyr og planter, der forsvinder som følge af store arealer med monokulturer, pesticider, phosphor- og kvælstofudvaskning, kan ikke ”bare” genskabes; og det går stærkt nedad bakke, hvilket det gør, fordi flertallet i Folketinget igennem de sidste mange år har ladet stå til. Iflg. en artikel i Information (http://www.information.dk/182782) er hver tredje dyre- og planteart i Danmark stærkt udryddelsestruet pga. af forureningen fra dansk landbrug, der har fået alt for frie tøjler fra politisk side. Så frie tøjler, at man har valgt at omfortolke EU´s habitatdirektiv. Man har således udpeget ”særlige følsomme områder”, hvor man har indført beskyttelse af arterne; men man har undladt at beskytte arterne i hele resten af landet. Dette er imod direktivets ordlyd, og således skyld i den situation Danmark står i nu. Når behandlingen i kommunerne ofte er langsommelig, skyldes det ikke kun Kommunalreformen, men ligeså meget, at flere Kommuner er blevet klar over, at pligten til at overholde habitat-direktivet også gælder for dem.

En væsentlig grund til, at arterne går tilbage er, som det står beskrevet i artiklen, den fortsatte udvaskning fra landbrugsjord. Det kan simpelthen betale sig at forurene. Danmark producerer 26. mill. svin om året, hvilket må siges at være noget af en industri set i forhold til vores størrelse. Disse mange svin skal have rigtig meget foder, hovedsaligt kornprodukter. Dette produceres på større og større marker, for at gøre det nemt at så, gødske, sprøjte og høste. Des flere store og ensartede marker, der bliver, des mindre plads og muligheder bliver der for vilde planter og dyr i læbælter og langs vandløb; og des fattigere natur får fremtidens generationer af mennesker. Nogle vil så måske mene, at det kan da være lige meget med al den ”vilde natur”, men vi skal jo ikke glemme, at alle de planter, vi i dag dyrker; og alle de dyr, vi har i vores stalde og på vores marker, er efterkommere af vilde arter, som mennesket har tæmmet.

Hvis man vil bremse op for tabet af biodiversitet, så skal det gøres nu; og det kan kun gøres på en måde. Mindre og alsidige landbrug skal opprioriteres og helst baseret på økologi. De små landbrug har nemlig en helt anderledes omdrift i markerne. Mindre stykker med forskellige afgrøder, vedvarende græsningsarealer, dyr der afgræsser og holder arealerne frie for uønskede planter, der ellers vil kunne tage overhånd, mindre forbrug af phosphor, kvælstof og pesticider, større vilje til at lave revirer til vildtet. Kort sagt en landbrugsform, der tilgodeser natur, miljø, dyrevelfærd, kultur, mennesker og vores efterkommere.

Så en appel til Socialdemokraterne må være, at de skal se at vågne op, og lade være med at bruge naturen som gidsel i en trist sag, som alle føler med. Det er varige løsninger for os alle, det skal handle om, ikke panikløsninger og løsrevne replikker.

I dagspressen står det mandag den 16. februar skrevet med STORE BOGSTAVER, at økologiske grise ikke fodres økologisk, og at de sikkert heller aldrig vil kunne komme til det. Helt ærligt, der er da vist meget her, der taler for, at det er rent skrivebordsarbejde, samt at visse facts omkring både dyrene og foderdyrkningen er udeladt. Det er sørgeligt, når det kun er de “halve sandheder”, der skrives, da dette er med til at vildlede meget mere end det vejleder.

Faktum er, at der i Økologireglerne, som sidst er revideret november 2008, står:

 ”En overgangsordning tillader, at du må bruge ikke-økologisk foder til dine svin, hvis du ikke er i stand til at fremskaffe udelukkende økologisk foder.

Det er en betingelse for brug af ikke-økologisk foder, at du udarbejder og ajourfører en foder-plan, der viser at den tilladte andel af ikke-økologisk foder er overholdt.

Ved man lidt om grundlæggende kemi, ved man også at pesticider, der indeholder chlorforbindelser eller lignende “livlige” grundstoffer i samme gruppe som chlor, kan medvirke til at udløse en såkaldt østrogen effekt eller andre hormonelle forstyrrelser på både mennesker og dyr. Alligvel vånder landbruget sig, fordi man nu højst sandsynligt i EU “allerede” i 2014 eller 2016 vil udfase disse giftige stoffer fra sprøjtegiftene, der bruges på vores fødevarer.

De danske landmænd finder det iflg. Landbrugsavisen “uheldigt”, at man er kommet i den såkaldte nordiske zone, vedr. fremtidige godkendelser af anvendelse af sprøjtegifte. Man er bange for, at det vil komme til at betyde, at man ikke kan få giftene til konkurrencedygtige priser, fordi zonen er lille og uinteressant for de multinationale selskaber, der sidder på giftmarkedet. Zonerne er lavet, således at gifte, der f.eks. bliver godkendt i Sverige straks vil være godkendt i Danmark og de øvrige lande inden for samme zone, hvorunder hører bla. Sverige, Finland og de baltiske lande. Det landmændene er bange for, er at de ikke kan få nye midler så hurtigt som landene i den sydligere zone. De er bange for resistens, hvis ikke de kan skifte imellem de enkelte gifte mod bestemte skadevoldere. Se her burde alarmklokkerne så virkelig ringe hos almindelige mennesker. For hvis svamp f.eks. udvikler resistens, så betyder det jo, at de midler, som svampene bliver bekæmpet med, går ind og påvirker svampenes dna. Hvis giften kan påvirke svampens dna, hvorfor pokker skulle den så ikke også kunne påvirke menneskers dna? Jamen, her skal så lige afsløres en hemmelighed, for det gør den også. P.t. bruges der midler mod svamp og insekter i dette land, der indeholder bla. chlor, hvor der er stærke advarsler mod giftighed på etiketten. Disse midler må bruges til at behandle bla. frugt og grønt med…… vi lader den lige stå lidt.

Endnu er man ikke færdig i EU med at udrede, hvilke midler der skal på listen over østrogenlignende- hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer. Det håber man at blive færdig med inden år 2014. Problemet med disse stoffer er, at for at de kan gå ind i skadevolderne, skal de være fedtopløselige; og når de er fedtopløselige, så kan de også gå ind i menneskets celler og påvirke vores dna. Hele tiden forsøger man at udvikle nye midler, der skal gå direkte efter bestemte skadevoldere, for at undgå at skade andre. Man laver store komplicerede molekyler, hvor dele af disse er nedbrydelige med vand og bliver uskadeliggjort i jorden. Resten bliver enten “hængende” i jorden, som er det man tilstræber, for at disse kan blive nedbrudt af jordens mikroorganismer; men kraftige regnskyl eller manglende mikrobiologisk aktivitet i jorden, kan forårsage at midlerne i stedet skylles i ned i grundvandet og ud i vandløb, hvor de langsomt opløses og danner nye og til tider meget mere giftige forbindelser med mikroorganismer og f.eks. tungme<x>taller i dette for det oprindelige stof utilsigtede miljø.

Altså summa summarum…. se så at få lagt den kurs om og få udfaset alle de mærkelige kemiske forbindelser, der sammensættes i laboratorier rundt om i Verden. Brug i stedet skadevoldernes naturlige fjender og jorden egen modstandskraft samt lidt godt gammeldags landmandsskab til at dyrke jorden på en sund og fornuftig vis. Det kan jo altså ikke nytte noget, at drenge fødes med en eller ingen sten i pungen og piger går i pubertenen som 8-årige, “bare” fordi udbyttet i marken skal optimeres!

 For få dage siden udkom Venstres folketingsgruppe med  et oplæg de kalder: “Danmark som grøn vindernation”.  I november 2008 udgav samme gruppe et oplæg med titlen: “Dansk fødevareerhverv i vækst og balance”.  Hvem husker ikke den dag Statsminister Anders Fogh Rasmussen stolt proklamerede, at han havde taget fejl; og at Venstre nu var blevet miljøets parti. Når man læser de to oplæg, kan man kun spørge, hvornår og hvordan. Begge disse propagandahæfter er gennemsyret af, hvorledes Venstres succes afhænger af industrilandbrugets netværk.

I store træk kan man sige; at Venstre da synes økologi er OK, hvis det altså kan overleve på markedsvilkår; og skulle en økologisk mark formaste sig til at fostre for meget ukrudt engang imellem, så mener Venstre, at det må være i orden, at økologen giver jorden og afgrøderne en omgang pesticider ( altså stoffer, der både kan være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende), for det kan jo ikke nytte noget, at økologens nabo, som i forvejen bruger pesticider, skal bruge endnu flere af slagsen, fordi han er nabo til en økolog. Nej det er ganske vist……

Det Venstre helt har glemt, er hvad økologi handler om.  Venstre er af den faste overbevisning, at man kan brande sig til sunde fødevarer. Men hvis Venstre i stedet for at forfalde til sprøjten, gav sig til at tænke over, om der var noget galt med landbrugsuddannelsen, som den er i dag; så kunne det være vi kom videre i fremtiden. Det kan da ikke passe, at man skal gå på en økologisk landbrugsskole, for at være sikker på at lære hvorledes samspillet imellem natur, grundvand, dyr og dyrkede arealer hænger sammen.

Venstre vil afbureaukratisere  reglerne, så de “stakkels” industrilandbrug ikke løber ind i så mange forhindringer, når de vil udvide deres fabrikker. Man vil sågar give tilladelse til, at der kan bygges svinefabrikker, uden at der er jord til at aftage gyllen. Men det har man jo også en løsning på, lader det til. For Venstre mener, at løsningen på CO2-problemet må være biogas; og som bekendt kommer den slags jo fra husdyrproduktion. Altså, man vil bygge kæmpestore husdyrfabrikker, opsamle biogassen fra disse i ledninger; og så brænde det af på biogasværker……. Uhm, der bliver rart derude på landet, når der i stedet for 25. mill. svin fremover skal være det tredobbelte, firedobbelte????

Naturligvis mener Venstre også, at der skal genmodificerede planter på danske marker. Venstre mener, de er meeeeget bedre til at beskytte naturen, da de jo vil mindske brugen af pesticider. Venstre  “glemmer” bare lige, at genmodificerede planter har det med at krydse med vilde planter, så det kan ende med, at flere ukrudtsarter, som f.eks. agerkål helt overtager den omkringliggende natur, så de efterfølgende må sprøjtes; altså hvis man har nogle pesticider, der er giftige nok. Ellers må der jo udvikles nogle nye, der er endnu skrappere, end dem der bruges i dag. For Venstre er det åbenbart ikke noget problem, at det er nogle få multinationale selskaber, der har patent på både sprøjtemidler, genmodificerede planter og såmænd også rigtig mange gammeldags forædlede planter.

Alt i alt visner Venstres grønne image ret hurtigt, når man dykker ned i deres oplæg. Det overordnede budskab er, at økonomien bestemmer, hvor grønne vi har lov til at være. Her kender man kun en version af bæredygtighed, nemlig den økonomiske. Derfor kan det også forekomme lettere uforståeligt, at man bliver ved at satse på de storlandbrug, der under de store opsving de sidste år har formået at forøge den samlede gæld til 317 mia. kr. Venstre, som er regeringsparti “glemmer” også helt, at Danmark allerede i 1992 underskrev Biodiversitetskonventionen, som forpligter alle kontraherede parter til at sikre  en bæredygtig biologisk mangfoldighed, altså en sikring af mangfoldigheden i dyr og planter både de vilde og de avlede, således det også i fremtiden er muligt at brødføde Verdens befolkning.

Det er trist, at læse sådan en omgang misk mask, der udelukkende tjener som “spil for gallerierne”, fordi Danmark i 2009 er vært for den internationale klimakonference.

“Jeg tror ikke på økologien, det er bare fis i en hornlygte”, det er en af de sætninger, man kan møde, når diskussionen står om, hvorvidt dansk landbrug skal drives økologisk. Hvis man nu i stedet sagde, hvad man ligeså godt kunne: “Jeg tror ikke på naturens kredsløb, det er bare fis i en hornlygte”, så må det da for enhver stå klart, at man herved fornægter sin egen herkomst, berettigelse og fremtid. Dette faktum kan perspektiveres både fra religiøs og naturvidenskabelig vinkel.

Hvis man ikke tror på naturens kredsløb, så fornægter man jo, at man netop selv er blevet til, som et produkt af naturlig reproduktion og selektion for levedygtige egenskaber. Er man kristen, fornægter man Guds ord om: “Af jord er du er du kommet, til jord skal du blive, af jord skal du genopstå.”

Hvad er det så, der får mange til at sige, at de ikke tror på naturens kredsløb. Tja, umiddelbart vil jeg mene, at det er fordi man kommercielt misbruger ordet økologi. Derfor er det i manges bevidsthed blevet forbundet med trends, luksusfødevarer, noget ikke alle har råd til. Det er både forkert og meget, meget synd. For alt imens de multinationaler selskaber tjener fedt på sprøjtemidler, planteforædling og genmodifikation, så svinder naturens spisekammer, altså det essentielle for liv på jorden. Mennesker bliver i den hellige kapitals magt mere og mere fremmedgjorte fra det, de selv kommer af og er dybt afhængige af. Mad og natur bliver til færdige pakker, der skal “indtages” efter et nærmere fastlagt mønster, der passer til en fortravlet hverdag.

Men prøv noget nyt, prøv at fornem naturen i dig selv, omkring dig selv og i de fødevarer, du putter i munden.