URBANblog

Skulle vi så ikke snart se at få genindført demokratiet?

Nu vil Løkke og hans sortklædte spejdere af rent ideologiske grunde tvinge kommunerne til at sende flere opgaver i udbud, således at mere service tvinges over til private firmaer.

Med dette ideologiske korstog fra Løkke-vennernes sorteste side, hvor man fuldkomment slagter kommunernes sidste rest af selvstyre, så må man altså tone rent flag og fortælle borgerne, at nu indføres totalitærstaten. Så kan man nedlægge alle kommunal- og regionsbestyrelser og i stedet nøjes med nogle embedsmænd på kontorerne, der kan irettesætte borgerne, hvis ikke de forstår budskaberne. Hvis og såfremt borgerne gør oprør imod dette “indgreb”, er der jo ikke meget andet at gøre end at indføre undtagelsestilstand, købe private sikkerhedsvagter til at styre hoben, og så nedsætte en undtagelsesregering, altså et totalitærtstyre til vi allesammen har lært at makker ret.

Alternativt kunne Christiansborg overveje at genindføre demokrati, personlig frihed for borgerne samt selvstyre til kommuner og regioner. I disse tider, hvor der i forvejen ikke er de store beløb i kasserne, mon så ikke kommunerne selv kan finde ud af, at købe ydelserne billigst muligt.

Det er godt nok mørkt!

2 Comments »

  1. aldrigmeregiftes sagde,

    January 26, 2010 @ 23:08

    Jeg er meget enig med dig, men heldigvis tyder meningsmålingerne på, at vi snart kan komme ud af mørket igen. Og forresten, hvor ligger Favrskov?

  2. birgitbak sagde,

    January 26, 2010 @ 23:39

    Ovre i det mørke, mørke Østjylland. ;-)

RSS feed for kommentarer til dette indlæg · TrackBack URI

Skriv en kommentar

You must be logged in to post a comment.