Hjælp dansk landbrug - nu!
Men ikke ved at låne landmændene endnu flere penge, end de i forvejen skylder væk. Hjælp dem i stedet til et bedre liv, hvor de ikke er afhængige af bankerne og politikernes omklamring. Lad dem ikke blive fornedret yderligere ved at sætte deres fallitboer på aktier. Lad dem i stedet stå på egne ben og bevise deres værd. Det skylder man både landmændene og forbrugerne, som samtidig er skatteydere i dette land.
Dansk landbrug, som det er nu, har spillet fallit. Løbet er kørt, og kun en radikal ændring i alles opfattelse af fødevareproduktion, kan sikre, der fortsat er landbrug i Danmark.
De sidste 8 – 10 år har landbruget som samlet erhverv ikke haft andet end røde tal på bundlinien. Gælden er år for år øget, så den i dag er på det astronomiske tal 350 mia. kr., som alle danskere er med til at betale forrentningen af. Det er således ikke den nuværende finanskrise, der er skyld i det fallerede landbrug. Det er politikerne, der har givet alt for lang snor alt for længe, til et forkælet erhverv, der ikke har evnet at administrere sin frihed, men derimod har opbygget en stærkt fordyrende lobbyvirksomhed ”Landbrug og Fødevarer”, der helt har forfejlet sit mål, nemlig at skabe et sundt image og en sund økonomi for sine medlemmer. For mange har skullet gnave det samme ben.
”Landbrug og Fødevarer” har i skøn samhørighed med regeringspartiet Venstre evnet at køre de stakkels bønder helt i sænk ved hele tiden at råbe ”strukturudvikling, produktionsoptimering, eksportandele”, og mange andre slangudtryk. Bønderne er simpelthen blevet tudet ørene fulde af, at de er moderne landmænd, ikke bønder. De unge er blevet sendt på studieture og i praktik i Australien og USA, for at lære at drive effektivt landbrug. Prøv lige at sammenligne. Man kan da ikke overføre praksis fra disse enorme landbrugsarealer til lille Danmark.
Dansk landbrug og Venstre har igennem mange år både ædt af egne og naboernes haler. Nu må det være slut med forkromet særbehandling.
Danmark kan sagtens vedblive at være landbrugsland, men det kræver, at de store insolvente landbrug bliver delt op i mindre enheder, således at risikoen og arbejdsbyrden bliver fordelt på flere hænder. Her er det, at banker og politikere må træde i karakter og hjælpe landmændene til en holdningsændring, så de indser, at man sagtens kan have et godt liv på landet, selvom man ikke besidder arealer som ”over there”. Man må sælge, hvad man ikke selv kan administrere, ikke på aktier, som Fødevareministeren vil have igennem med lovforslag L39, men som jordstykker i passende størrelse, hvor man kan indgå i et aktivt samarbejde med sine kommende naboer.
Dansk landbrug og danske politikere må se at komme ned af piedestalen og se sandheden i øjnene. Vi vil ALDRIG kunne konkurrere med de store lande på bulkvarer, derfor skal vi gøre det på spisekvalitet, dyrevelfærd sundhed og miljø i stedet. Det skal ikke være kvantitet men kvalitet, der bærer landbruget igennem krisen. Danske fødevarer skal gøres unikke, så de bliver den fortrukne spise for danskere og en attraktiv eksportvare. Det vi laver i dag, kan alle de store også lave.
Kan man således få overbevist landmændene om, at denne meget mindre stressende produktionsform med foden under eget bord er fremtiden, så vil forbrugerne også blive overbevist, landbrugsskolerne vil blive nødt til at genopfinde håndværket: og så vil de næste generationer af danskere få mulighed for at opleve både natur og fornuftig fødevareproduktion.
