Landbrugsskolerne har også et ansvar for fremtidens landbrug
Denne artikel forfattet af en af mine gode venner er meget aktuel og fortjener derfor at blive delt med flest mulige:
Landbrugsskolerne har også et ansvar for fremtidens landbrug.
I begyndelsen af 90’erne tog jeg uddannelsen til agrarøkonom på Næsgaard Agerbrugsskole. Allerede i en af de første lektioner, fik vi at vide at kun hver 5. af os skulle regne med at blive selvstændig landmand. Resten kunne få jobs som driftsledere på større landbrug, sælger indenfor maskiner, grovvarer og forsikring eller som rådgivere. Samtidig skulle de, der blev selvstændige, påregne en årlig tvungen vækst på 10%, for ellers ville de ikke kunne klare den. Og så skulle ingen starte med under 500 søer, 100 køer eller 300 ha.
I dag er jeg rigtig glad for, jeg tog denne uddannelse, men ligeså glad for at jeg ikke fulgte alle rådene, da jeg blev selvstændig landmand i 1999. Mange landmænd har - efter de forlod landbrugsskolen - startet hårdt ud med stor gældsætning, store besætninger og store visioner. Det var jo det, de havde lært. Men skolen havde glemt at fortælle om de mange menneskelige omkostninger – om det psykiske pres, når noteringen falder, eller når besætningen rammes af sygdom. Om konstant pres på familien, når der hele tiden skal tages hensyn til driften. Ingen landbrugsskolelærer fortalte om risikoen ved en truende tvangsauktion, opstramning på kassekredit eller skilsmisse. Heller ingen fortalte om glæden ved at drive et mindre, økologisk brug med egen gårdbutik. Ifølge landbrugsskolen var det nærmest utænkeligt at opstarte et deltidslandbrug, hvor hovedparten af indtægten blev tjent uden for bedriften. På samme måde indskrænkede undervisningen i naturpleje sig til læplantning og beskæring.
Til gengæld var der meget økonomilære, og det er selvfølgelig godt. Men hvordan tackler man lige udefra kommende faktorer, som fald i noteringen, våd høst eller renteforhøjelse?
Der er mange områder, hvor landbrugsskolerne kunne blive bedre til at møde et moderne samfunds krav og ønsker. Men gennem de sidste 15 år har skolerne udelukkende koncentreret sig om at kæmpe mod faldende elevtal. Flere landbrugsskoler, inklusiv min egen, Næsgaard Agerbrugsskole, har måtte lukke. Af de resterende har flere kastet sig over tvivlsomme fiduser med udenlandske landbrugselever for at hente statstilskud, som konstant giver anledning til tvivl om tilskuddets berettigelse.
Nu må det være på tide at de gamle skoler vågner op, og ser at der er brug en helt ny type landmænd og dermed en helt ny landbrugsuddannelse. Fremtidens landmænd skal i meget højere grad uddannes som landskabs- og naturforvaltere - med alt hvad det indebærer. Fag som landskabspleje, naturgenopretning og faunabeskyttelse skal vægtes mindst ligeså højt som sprøjtecertifikat, internt landbrugsregnskab og svinets pasning. Samtidig er der et stort behov for mere undervisning i dyrevelfærd, så man helt undgår f.eks. skuldersår, klovproblemer og uacceptabelt medicinforbrug. Der skal undervises i de sociale problemer, man kan komme ud for som landmandsfamilie. Hvad sker hvis man både mister sit hjem og sit erhverv på en gang? Samtidig må vi ikke glemme de mennesker, der flytter ind på mindre og mellemstore ejendomme, som har et ønske og drøm om at drive landbrug i mindre skala. Til dem skal der være undervisning i ekstensiv husdyrhold, i drift af gårdbutikker og bæredygtighed. Det bliver fra disse brug, at det innovative vil komme, hvis landmændene her er ”klædt” på til fremtiden fra starten.
Agrarøkonom Henrik K. Schou
Skovhøj
Ingelstrupvej 5
4682 Tureby
